Ghita Nørby
Protektor for Børnecancerfonden

Tak for støtten til:




 
 
 
 
 
 
 
 





"Ironman2008 Støtter Børnecancerfonden"

10 triathleter fra Køge Tri Team 2000 har indgået et samarbejde med børnecancerfonden og vil i forbindelse med deres Ironman i Østrig 2008 søge sponsorstøtte der skal ligge til grund for det antal tilbagelagte kilometer atleterne skal igennem når de gennemfører en Ironman.

Projektet  Ironman2008 støtter børnecancerfonden hvorfor det?

Køge Tri Team 2000 fik i sommeren 2007 cancer tæt ind på livet. To medlemmer, venner, fædre mistede livet efter kort tids kamp mod cancer. Disse to mennesker var ophavs mænd for triathlon i Køge, og projektet Ironman2008 støtter børnecancerfonden er til ære for dem. Derfor går alle indsamlede midler UBESKÅRET til børnecancerfonden 

Cancer er en sygdom vi næsten alle sammen har haft tæt på livet.  En sygdom som er svær at forstå og desværre kan ramme os alle.

Vores projekt er en lille del i den store verden, men til trods for det, vil vi være med til at gøre noget for andre, gøre en forskel og sætte fokus, ikke mindst på børnecancerfonden, men på børn, sundhed og sport.

Når du som virksomhed, firma eller enkelperson vælger at støtte dette projekt sættes du i forbindelse med positive værdier, nemlig det at støtte sporten og en god sag for børn. Samtidig vil du og din virksomhed få en god eksponering, netop fordi projektet har fokus via sporten og konkurrencen Ironman. (læs mere under eksponering og se hvorfor du som virksomhed, firma og enkelperson skulle vælge netop dette projekt.)

  • Alle midler går ubeskåret til børnecancerfonden 
  • Alt støtte er fradragsberettigede for virksomheder og firmaer.

Lukket konto, Nordea Bank: Reg: 2361 konto: 6449800700

Men hvad er en Ironman egentlig?
En Ironman tager udgangspunkt i triathlonsporten som er delt op i 3 discipliner, nemlig svømning, cykling og løb. Triathlon findes i mange forskellige distancer, og den ultimative og mest krævende distance er Ironman distancen. Her skal der tilbagelægges 3,8km svømning i åbent vand, cykles 180km og til sidst løbes der et helt maraton. Man kan blive helt svedt ved bare tanken, men oplevelsen af at 80.000 tilskuere hepper dig på vej gennem de mange timer, stemningen og den både fysiske og mentale udfordring skal opleves da ord aldrig kan beskrive følelsen indeni. Det er helt fantastisk.

Men hvad har det at lave en Ironman og støtte børnecancerfonden at gøre?
Vi kan ikke redde hele verden, men vi kan forsøge at gøre en forskel der hvor det er muligt, og som Ghita Nørby, Projektor i børnecancerfonden, så flot skriver "Børn er alles ansvar". Vi kan via vores sport og konkurrencen Ironman hjælpe med at sætte fokus på støtten til netop børnecancerfonden. Læger, plejepersonale, frivillige støtteorganisationer er nogen af de personer der hver dag gør en indsats for at hjælpe andre mennesker på den ene eller anden måde. Vi er ingen af delene men kan stadig bidrage, netop gennem vores projekt "Ironman2008 støtter børnecancerfonden. Du som virksomhed, firma eller enkelperson kan hjælpe os med at øge fokusen, bidrage med midler og samtidig vide i gør noget for en god sag.